Rådgivning af børn

Jeg får mange forespørgsler om hvordan arbejder man med børn i rådgivning, hvordan foregår det i praksis? Det er for det første meget individuelt og afhængig af problematikken og  den kontekst som barnet og familien er i, så der er ikke nogen endelig skabelon. Der er mange hensyn og overvejelser som jeg tager, f.eks. barnets alder, barnets mentaliserings evne, temperament mv. Jeg har i nedenstående beskrevet nogle af de vigtige elementer i min rådgivning.

For at skabe kontakt og vække barnets interesse så barnet fortæller åbent om smertefulde emner, er det vigtigt sammen at benytte andre metoder sammen med den verbale rådgivning. F.eks. kan vi involvere barnet i en leg eller ved at anvende udtryksmidler som f.eks. tegning, legefigurer, historiefortælling og visionsrejser. Ved at anvende kombinationen af samtale og andre udtryksmidler, kan vi skabe muligheden for at barnet aktivt deltager i processen omkring rådgivningen. Det der er altafgørende for at udvikle en udviklingsstøttende dialog, er relationen mellem rådgiveren og barnet, her spiller mine personlige egenskaber også en vigtig rolle. Relationen skal forbinde barnets verden og rådgiverens, dvs. at jeg altid  tager udgangspunkt i barnets virkelighed.

Hvem der deltager i rådgivningen er forskellige og det aftales inden selve rådgivningen. I nogle tilfælde kan det være en god idé at starte samtalen i fællesskab og eventuelt fortsætter jeg alene med barnet for så at afslutte med en opsummering for alle. I andre tilfælde deltager både forældre og barn i hele forløbet

I tilfælde af rådgivning af barnet alene vil både forældre og barn være til stede ved det første møde. Det vil give mig mulighed for at komme med de samme informationer til alle og derved undgå misforståelser. Samtidig er det vigtigt at forældrene fortæller om baggrunden for at bringe barnet til familierådgivning, så vi alle høre det. Det er også vigtigt at fortælle barnet, hvad det er for nogle rammer det indgår i ved familierådgivning og hvad relationen mellem barnet og mig indebærer. Forældrene skal altid have mulighed for at fortælle deres oplevelser og forståelse af problemet og hvordan de indtil videre har ageret ift. problemet. Jeg skal lave en ”kontrakt” med forældrene. Formålet med at lave en kontrakt, er at forældrene kan være bekymrede og nervøse for, hvad der kan ske ved at barnet indgår i en rådgivningssituation med familierådgiveren som ikke kender barnet.Det kan også opleves truende for nogle forældre, at barnet nu skal tale med en anden om personlige og private anliggender.  Nogle forældre oplever at de ikke har levet op til egne og andres forventninger om at være gode forældre og frygter for muligheden af at familierådgiveren vil fordømme dem. Det er vigtigt at få talt med forældrene om deres angst og forestillinger, så det ikke kommer til at forstyrre barnets proces.

Her kan forældrene også informeres om, at det er en forudsætning for den udviklingsstøttende dialog, at barnet kan være tryg ved at tale om det der er svært. Her vil forældrene også blive informeret om, at de vil få informationer om den overordnede proces og hvis der fremkommer informationer som de som forældre har ret til at få at vide, vil jeg naturligvis tale med barnet om nødvendigheden for at informere barnets forældre.

 


Positiv psykologi!

Positiv psykologi, er det anerkendelse eller skjult magtudøvelse?
Jeg sidder og både undrer mig og bliver trist over, hvordan denne …

God kommunikation - gode relationer

Kropssprog, tegnsprog, verbal sprog, skrivning, gestikuleren – og lignende, er en del af kommunikations processen …