Bag mange pars relationelle problemer ligger der en desperation, smerte og magtesløshed. Nogen vil gerne slippe ud af deres forhold men kan ikke finde ud af hvordan de gør det. Andre vil ikke se deres egne problemer i øjnene af frygt for at tabe ansigt, eller værre, bange for at man falder fra hinanden. Nogen undgår dybe følelsesmæssige emner af frygt for at skulle tage konsekvensen: “så længe vi ikke taler om det, så eksisterer det ikke”. Andre er vokset op med ud ad til at vise en adfærd som er social acceptabel og er fanget i socio-kulturelle billeder af hvordan man “skal være et par” og blokerer for muligheden for både selv at være den man er og også give sin partner plads til at være den han/hun er.
Ofte har vi forsømt at se og acceptere at vi begge har udviklet os over tid og oplever at vi savner hinanden sådan som vi var engang. Vi føler vi er vokset fra hinanden, har ikke meget tilfælles mere og tabt engagementet. Vi lever hvert vores liv. I en vis forstand har vi faktisk allerede forladt hinanden. Og hvor er det nemt at se hvor meget ens partner har ændret sig – mens jeg selv stadig er den samme! Og har jeg selv udviklet mig, er det i hvert tilfælde i en positiv retning!

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til analyseformål. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse, samt til analyseformål. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk