Lise

Jeg har været i terapi hos Anette Krogh over to perioder. Første periode var igennem arbejde, hvor jeg havde behov for at få nogle ressourcer frem, der kunne hjælpe mig til et gladere og mere tilfredsstillende arbejdsliv. Det lykkedes til fulde. Anden periode var på privat initiativ, da jeg gerne fortsat ville udvikle mig på mere private områder af mit liv. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg der ville søge hjælp og råd hos Anette Krogh.

Som person har jeg svært ved at åbne mig overfor folk, jeg ikke kender, og lade dem komme helt tæt på. Og det er jo nødvendigt for at terapi-processen kan få et godt forløb. Anette Krogh har formået at få mig til at åbne mig, og til at komme ind bag min facade. Det er kun sket fordi hun er meget tillidsvækkende, tålmodig og ”driver” på en gang. Jeg er blevet mere åben, mere opmærksom på mine egne behov, mere udfarende og har fået mere selvværd. Førhen tænkte jeg meget på, hvad andre mennesker nu ville tænke eller tro. Det er jeg godt på vej til at lægge fra mig, og dermed viser jeg dem jo også, hvem jeg er som menneske. Jeg er blevet et gladere og mere robust menneske, der begynder at se klarere mål for mit liv og som går efter disse mål, hvor jeg førhen ikke turde række ud efter dem.

Samarbejdet med Anette Krogh er og har været både professionelt, behageligt, tillidsvækkende, udfordrende og med et stort personligt og arbejdsmæssigt udbytte. Jeg vil derfor helt klart gerne give Anette Krogh min bedste anbefaling. Hun er en yderst professionel terapeut, der formår at komme ind til kernen i et terapi-forløb. Hun er meget behagelig og tillidsvækkende, og terapi-forløbene har givet mig en energi og gå-på-mod overfor både arbejdsmæssige og personlige situationer, som jeg ikke vidste jeg havde eller turde kaste mig ud i før. Anette Krogh vil helt klart være den jeg henvender mig til for yderligere terapi.

Spring ud i det. Dit liv vil ikke være det samme efter et terapi-forløb med Anette Krogh. Jeg har selv oplevet, at terapien hos Anette Krogh har givet mit personlige og arbejdsmæssige liv en overraskende og positiv drejning. Tak for det!

(Navne i referencen er ændret af hensyn til de involverede.)


Hvordan vælger jeg terapeut?

Når man skal vælge terapuet kan det være svært at vide hvilke kriterier man skal vælge udfra …

Lær at lytte

Der findes flere følelser end ord til at beskrive dem. Det som der udtrykkes og gives rum til, får gode vilkår og...