Hemmeligheder og privatliv

Hvad er forskellen mellem hemmeligheder og privatliv? Det er meget nemmere at definere hvor de ligner hinanden. Begge indebærer tilbageholdt information, at skjule noget, konsekvens ift. andre og adskilthed. Privatliv er den tilstand, hvor du beskytter dig for uønsket adgang fra andre. Hemmeligheder er mere skjulte og tjener som en ekstra beskyttelse over privatlivet. Jo mindre privatliv man har, jo mere vil man ty til hemmeligheder. Dilemmaet omkring intimitet i relationer handler om hvordan vi kan være nær hinanden uden at miste sin selvfølelse.I et parforhold er der altid en skrøbelig og bevægelig balance mellem nærhed og adskillelse. For meget af begge kan skabe problemer. Den enkelte partners behov for nærhed og adskillelse varierer fra tid til tid og fra hinanden. Derfor er jorden gødet med spændinger omkring privatliv og hemmeligheder. Hvor er linien mellem privatliv og hemmeligheder så? På den ene side, er det at have hemmeligheder i parforholdet en måde at opnå individualisering og undgå "intimitetens tyranni". På den anden side, så kan hemmeligheder skabe splittelse og være destruktive.
Privatliv giver en følelse af egne grænser; "mine tanker tilhører mig". Hvad jeg tænker og føler, gør mig til den jeg er. At beslutte hvornår, hvor og til hvem jeg deler mine tanker og følelser med, giver mig en følelse af mig selv og en følelse af kontrol.
Ofte har vi hemmeligheder, fordi vi mener at hemmeligheder beskytter vores relation. Vi frygter at sandheden vil udløse konflikter som vil bringe relationen i fare - derfor lyver vi. En hemmelighed kan have en tidsbegræsning, forstået på den måde, at den forsvinder af sig selv eller løses.
Vi kan også have hemmeligheder, fordi vi mener at partneren ikke vil kunne forstå eller vil misforstå hemmeligheden. Sommetider mener vi selv at hemmeligheder ikke vil have nogen indflydelse på forholdet men at ens partner tænker anderledes.
Eller vi har hemmeligheder fordi de ikke selv er afklaret omkring hemmeligheden. Vi frygter afsløring af både hemmeligheden og vores egen ambivalens omkring situationen.
Vi mener måske at det ikke er til nogen nytte at fortælle hemmeligheden. Vi har måske tidligere delt lignende hemmeligheder tidligere og med negative resultater. Vi vil gerne tage os godt ud, derfor lyver vi. Vi føler os tåbelige omkring noget som vi har sagt eller gjort. Vi har svært ved at sætte hele sandheden på ord, at finde de rette ord til at beskrive den, derfor manipulerer vi den. Vi har modvilje ved at skulle vise vores "skyggesider"; vores grådighed, misundelse og selvoptagethed - så vi forsøger at skjule den. Vi lyver fordi løgne er en del af det at være et menneske og vi føler os sikkert aldrig så sårbar og udsat, som vi er sammen med vores partner.



 

Hvordan vælger jeg terapeut?

Når man skal vælge terapuet kan det være svært at vide hvilke kriterier man skal vælge udfra …

Sex eller intimitet?

Når den ene eller begge parter har problemer med lyst eller ønske om seksuel kontakt, vil mange par opleve at...