Individuel terapi

Individuel terapi støtter dig til personlig vækst, gennem udvikling af egen opmærksomhed og selvstøtte. Du bliver støttet til at undersøge og finde nye måder at leve et meningsfuldt liv på. I trygge og fortrolige omgivelser vil vi gennem dialog undersøge følelser, relationer, holdninger, adfærd og arbejde os gennem de udfordrende aspekter af dit liv som du har brug for at få en bedre forståelse af. At arbejde alene med terapeuten er derfor en optimal måde at undersøge dine egne relationer til og med verden, andre og dig selv. Du vil bedre kunne identificere hvordan det kan være, at du føler sig utilpas og har det svært. I den individuelle terapi får du støtten til at finde nye måder at leve livet på.

Hvad kan Individuel terapi hjælpe med?

Individuel psykoterapi er hensigtsmæssig og effektiv som støtte til dig i de udfordringer som du naturligt møder i livet.  Når du føler dig forvirret, ude af stand til at tage beslutninger, utilpashed eller når belastningerne bliver for store og uoverskuelige. Psykoterapi er også meget anvendelig for dig, der har oplevet traumatiserende begivenheder og lider af højt niveau af post-traumatisk stress, især som følge af en ulykke, sygdom, sorg eller skilsmisse. Andre belastninger, hvor psykoterapi kan støtte dig:
  • ensomhed
  • relationelle problemer
  • sorg og krise
  • svigt og tillids problematikker
  • seksuelle problemer
  • depression
  • angst
  • post-traumatisk stress
  • tilpasnings forstyrrelser
  • psykosomatiske problemer
  • misbrug og afhængighed
Selvfølgelig er psykoterapi ikke kun begrænset til ovenstående. Det er også gavnligt for enhver, der ønsker at nå en større forståelse af sig selv eller udvikle sine potentialer. Terapeutens støtte gør det muligt, trygt at undersøge hvordan du oplever verden, at anerkende årsagen til dine lidelserne og til at undersøge nye måder for dig, at leve livet på.

Hvordan foregår individuel terapi?

I trygge og fortrolige omgivelser vil vi, gennem dialog, undersøge følelser, relationer, holdninger, adfærd og arbejde os gennem de udfordrende aspekter i dit liv, som du ønsker at forandre og få en bedre forståelse af. Individuel terapi er en optimal måde for dig, at undersøge dine egne relationer til dig selv, til andre og til verden på. Vi undersøger sammen hvordan det kan være, at du føler sig utilpas og har det svært. I den individuelle terapi får du støtte til at finde nye måder at leve livet på. Det er ikke mit mål som terapeut, at fortolke begivenheder eller direkte modificer din adfærd. I stedet for, er målet at højne din opmærksomhed på det du tænker, føler, gør og oplever i nuet. Jeg hjælper dig til at finde dine egne veje til at leve dit eget personlige og meningsfulde liv. Som psykoterapeut ved jeg ikke, hvad der er bedst for dig, men jeg støtter dig i at undersøge og opdage, hvad det kan være. Gestaltterapi er mere end blot en ”samtale-terapi”. Den er aktiv og flydende. Ved at fremhæve det personlige ansvar og opmærksomheden på egne oplevelser, styrker dig til bevidst at vælge en bedre måde at ”være” på i dine omgivelser.

Den terapeutiske relation

Den terapeutiske relation er baseret på ægte kontakt og samspil og ikke på anvendelse af fortolkning, adfærds korrektion og/eller sterile teknikker. I den terapeutiske relation modtager og spejler psykoterapeuten det, der sker i samspillet med klienten, så det inddrages i terapien. Den terapeutiske relation skal psykoterapeuten være:
  • Til stede – være opmærksom her og nu.
  • Bekræfte og validere – autentisk og ærlig om det vi ser og hører.
  • Inkludere – inkludere klientens oplevelse i hans forståelse af virkeligheden
  • Være villig til åben dialog – levende dialog i stedet for spørgsmål.
Som person har jeg svært ved at åbne mig overfor folk, jeg ikke kender, og lade dem komme helt tæt på. Og det er jo nødvendigt for at terapi-processen kan få et godt forløb. Anette Krogh har formået at få mig til at åbne mig, og til at komme ind bag min facade. Det er kun sket fordi hun er meget tillidsvækkende, tålmodig og ”driver” på en gang. Jeg er blevet mere åben, mere opmærksom på mine egne behov, mere udfarende og har fået mere selvværd. Førhen tænkte jeg meget på, hvad andre mennesker nu ville tænke eller tro. Det er jeg godt på vej til at lægge fra mig, og dermed viser jeg dem jo også, hvem jeg er som menneske. Jeg er blevet et gladere og mere robust menneske, der begynder at se klarere mål for mit liv og som går efter disse mål, hvor jeg førhen ikke turde række ud efter dem.
- Citat

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til analyseformål. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse, samt til analyseformål. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk