Sexologi og sexologisk rådgivning

Vi skal udnytter seksuallivet og intimitetens muligheder for at få et rigere liv i overensstemmelse med vores lyst og behov og i respekt for egne og andres grænser.
Har vi seksuelle problemer og manglende lyst og nydelse oplever vi en reduceret livskvalitet og mange oplever at sådanne problemer kan overskygge de positive sider af livet og være en alvorlig forhindring for et meningsfuldt liv.

 

Seksuelle problemer kan vise sig under mange forskellige former:

  • Manglende lyst.
  • Manglende nydelse.
  • Presset arbejds- og familieliv og derfor ringe kræfter til at have lyst og overskud til et velfungerende seksuelt samliv i hverdagen.
  • Manglende seksuel evne såsom orgasme, orgasmeproblemer og erektionsproblemer.
  • Forskellige “tændingsmønstre”, forskelle i den kvindelige og mandlige lyst.
  • Tavshed, tabuer, skam og smertefulde følelser forbundet med seksualiteten.
  • Præstationsangst
  • Næehed og intimitet
  • Forelskelse og kærlighed?
  • Kønsidentitet og seksuel orientering.

Seksuelle problemer kan også skyldes forskellig seksuelle lyster i et forhold, f.eks. afhængighed af pornografi eller S/M og fetichisme.

Problemer kan også skyldes konsekvenser af seksuelle traumer, hvis man tidligere har været udsat for seksuelle overgreb.
Gennem samtaleterapi og rådgivning/vejledning kan du/I få en bedre forståelse af sammenhængen mellem dine seksuelle problemer og dine andre livsomstændigheder.

Hvad er sexologisk rådgivning?

Hvis vi oplever vanskeligheder i sexlivet er vi tilbøjelige til at affinde os med det ud fra frygt, flovhed og skam, i stedet for at søge professionel hjælp.
Gennem samtaleterapi og rådgivning/vejledning kan du/I få en bedre forståelse af sammenhængen mellem seksuelle problemer og andre livsomstændigheder.
Som professionel sexolog skal man have:

  • En klinisk sexologisk grunduddannelse fra et kvalitetssikret  uddannelsesinstitut.
  • Viden og forståelse om seksualitet som tværfagligt begreb, da det involverer både biologiske, psykologiske og sociale aspekter.
  • Viden og erfaringer om den menneskelige adfærd.
  • En psykoterapeutisk kvalitetssikret uddannelse, der giver kompetencen til at indgå i dialog, rådgive og respektere klienternes grænser.
  • Evnen til at adskille egne seksuelle tanker, holdninger og overbevisninger fra klienternes, så at de ikke overføres på klienterne.
  • En undersøgende, nysgerrig og accepterende tilgang.
  • Stærke personlige og professionelle grænser.

Hvordan foregår sexologisk rådgivning?

Som klinisk sexolog har jeg en godkendt klinisk sexologisk grunduddannelse som jeg kombinerer mine uddannelser som par- og familieterapeut. Desuden uddanner jeg sexologer på Gestaltinstituttets sexologiuddannelse.
Hos mig foregår den sexologiske rådgivning som en samtale hvor jeg gennem dialog, støtter klienten.
Gennem sexologisk rådgivning kan du få hjælp til at udtrykke dine bekymringer tydeligt, bedre forstå egne seksuelle behov og lyster og din partners behov og lyster.
Ofte har de oplevede seksuelle problemer rod i dybere følelsesmæssige problemer og tidligere oplevelser. Derfor er kombinationen med sexologisk rådgivning og psykoterapi optimal og gør den mere effektiv.
Utilfredshed med sit seksuelle forhold og tabet af den delte intimitet kan føre til negative følelser og holdninger der er destruktive for relationen. Mange forhold slutter pga. utilfredsstillende intimitet og sex og fordi man ikke søger hjælp.

Terapeuten i sexologisk rådgivning.

Kompetent sexologisk rådgivning forudsætter solid viden, tillid og god kommunikation.
Som sexolog respekterer jeg dine personlige grænser.
Som sexolog har jeg ikke fysisk berøring eller nogen form for seksuel kontakt med klienter i praksis eller andre steder.
Sexterapi der involverer enhver fysisk kontakt er ikke en del af klinisk sexologi.

Sexologisk rådgivning via telefon

Det er muligt at få sexologisk rådgivning via telefonen ved specifikke problematikker.
Vil du booke en online rådgivning, så send mig en mail på anette@anettekrogh.dk og vi aftaler nærmere.
Der betales via MobilePay inden sessionens start.

“Det kan især være tabubelagt at tale med sin partner om sex- og lystproblemer, når man undervejs har mistet fortroligheden og tilliden til hinanden”.

- Anette Krogh

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til analyseformål. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse, samt til analyseformål. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk