Parterapi

Mange oplever, at det kan være svært at få et parforhold til at fungere, når man bliver indhentet af hverdagen.
Det traditionelle billede af et perfekt samliv med børn, sammenbragte børn, arbejde, venner og familie er svært at realisere i hverdagen, og det kan opleves som et hårdt pres. Vi har alle et billede af, hvordan det “burde være” og kan opleve, at det kræver hårdt arbejde og tillige, at det kan være svært at acceptere når hverdagen indhenter os og problemer og konflikter opstår.

Hvad kan parterapi hjælpe med?

I kan have glæde af parterapi, hvis I oplever problemer omkring f.eks.:

  • Vi oplever, at vi er gledet fra hinanden
  • Vores sexliv er minimal eller ikke-eksisterende
  • Vi lever hvert vort liv, selv om vi er sammen
  • Vi kan ikke lade tidligere oplevelser og konflikter ligge
  • Vi har konflikter om både store og små ting
  • Vi er kun forældre og ikke kærester
  • Vi savner hinanden, men kan ikke finde ud af hvordan vi skal finde sammen

Derud over kan der være konkrete problemstillinger som utroskab, jalousi, arbejdsløshed, sorg, misbrug og lignende.

I sammenbragte familier kan det være svært at få parforholdet til at fungere, da der er mange udfordringer ift. små og voksne børn, teenagere, svigerfamilier, ex-partnere mv.
At være kærester og par i en sammenbragt familier kræver, at man kan håndtere mange konflikter og situationer – og blive ved med at være kærester.

Ofte er problematikkerne en skøn sammenblanding af problemer i parforholdet, sexlivet og familielivet og de kan ikke adskilles. Et problem der opstår i parforholdet, har stor indvirkning på sexlysten og trivslen i familien. Derfor anvender jeg alle mine kompetencer som både parterapeut, familieterapeut og sexolog i terapien.

Hvordan foregår parterapi?

Hos mig er parterapi en proces, hvor jeg i samarbejde med parret fokuserer på at øge opmærksomheden om, hvordan forholdet fungerer og at forbedre relationen og kommunikationen. Det overordnede mål med parterapi er derfor, at øge opmærksomheden på parrets forhold, deres situation og relation, og samtidig støtte parret i at mobilisere deres ressourcer sammen.

Målet med parterapien er:

  • At øge opmærksomheden på relationen og kommunikationen i forholdet.
  • At øge opmærksomheden på, hvad der er et individuelt og personligt ansvar og hvad der er et fælles ansvar.
  • At give parterne muligheden for at have et valg. Anskueliggøre at der findes andre måder at være sammen på, end den de oplever nu.
  • At give parterne en oplevelse af, at det er muligt at ændre gamle ufrugtbare mønstre
  • At give parret et rum og muligheden for at tale om det, der er smertefuldt f.eks. manglende tillid, svigt, ensomhed og savn.
  • At støtte parterne i at udvikle deres kompetencer så de har alternative muligheder til at håndtere konflikter.
  • At blive opmærksom på hvordan de sammen kan mobilisere styrkerne i forholdet.

Hos mig er parterapi en dialog mellem 3 parter, mig og parret. Jeg støtter jer i det, der er svært, ved at være en aktiv part. Jeg fortæller hvad jeg observer og giver jer dermed muligheden for at få ”ekstra øjne” på jeres samspil. Jeg holder ikke med nogen af parterne – jeg har fokus på samspillet – eller det manglende samspil, som I skaber sammen.

 

 

“Vi synes begge, at forløbet var en stor succes. Anette har hjulpet os begge med øjenåbnere og er en væsentligt del af grundlaget for, at vores fællesskab ikke er kørt af sporet, men tvært imod vendt tilbage i en styrket form, så vi nu begge uden forbehold af nogen art ser fremad – sammen”.

- citat