Der findes flere følelser end ord til at beskrive dem. Det som der udtrykkes og gives rum til, får gode vilkår og det som undertrykkes, kan let blive forkrøblet og undertrykt. Det er let at føle sig tom for ord eller at vide at de ord som vi har er utilstrækkelige. Ofte bliver vi ramt af at det jeg har at sige lige her og nu virker både banalt og enkelt og hellere ikke udtrykke mig end at risikere at lyde uintelligent og naiv.
I mange parrelationer taler og taler de – de taler og distancerer sig samtidig fra følelserne. – og så taler de om, at det er det der sker, og taler og taler videre. De kvæler følelserne i al deres talen. Ofte kan det udvikle sig til en konkurrence om hvem der har ordet længst – ”jeg taler, altså er jeg i live”. Man lytter ikke til den anden, men er optaget af det jeg skal sige, når jeg får muligheden. Når den anden tager luft ind, så angribes der fra venstre flanke og man erobrer tale-rummet. Vi lytter ikke, vi har jo en oplevelse af, at jeg har hørt det her flere gange før. Det er noget helt specielt når 2 mennesker mødes og giver hinanden deres fulde opmærksomhed. At lytte til hinanden, at være nysgerrige på hinanden, at acceptere at det, den anden siger er hendes/hans sandhed – uden at vurdere, dømme eller kritisere er bekræftende. Hvis vi kan lære at lytte – og høre hvad der bliver sagt og ikke hvad jeg forestiller mig der bliver sagt, så er vi i kontakt med hinanden og ikke kun i kontakt med mig selv. Og en af de vigtigste kræfter i et parforhold er jo kontakt og samhørighed.

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til analyseformål. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse, samt til analyseformål. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk